KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

♦

Yor Frue Kirke.

49

Kaldelsen, maatte de ogsaa selv skaffe Lønnen, men der blev intet Hensyn taget hertil, Kaldsbrevet blev udstædt alene i Universitetets Navn og Professorerne bevægede bagefter Rigens Hovmester til at formaa Magistraten til at forhjælpe Præsten til hans Løn og raade den til at holde Venskab med Universitetet. Magistraten fik endnu kgl. Tilhold om at søge sin Ret paa nærmest kommende Herredag, efter at Kongen først havde kaldt 4 Professorer og de 4 Borgmestre op paa Slottet og tilkendegivet, at Professorerne alene skulde kalde Sognepræsten og kun lade de Borgmestre og Raadmænd, der bode i Sognet, dette vide1). 1608 befalede Kongen at kalde Peder Skjelderup, og Universitetet sendte Bud til de 2 Raadmænd, der bode i Sognet, og bad dem om at samtykke Kaldelsen, „saaledes at saadant sker med deres Vilje og Vidskab“ 2). De følgende Kaldsbreve indeholder, at det er Professorerne, der kalder, tilligemed Raadmændene eller Borgmester og Raadmænd i Sognet deres „Vidskab“, efter­ som der da tilfældigvis var Medlemmer af Magistraten, der bode i Sognet3), og det synes i det hele at være gaaet nogenlunde fredeligt af. vel væsenlig fordi Magistraten ikke har haft noget at indvende imod de kaldte Mænds Personer; dog førtes 1626 en Del Underhandlinger med Borgmester Jakob Mikkelsen, der mente, at Borgmester og Raad i Sognet skulde være tilstede ved Kaldelsen, da Tilhørernes Mening burde erfares og det ikke var ens at prædike for Lærde og Ulærde. 1630 kom Sagen til endelig Afgørelse tilligemed andet Mellemværende, idet en Herredagsdom af 20. Juli til­ kendte Professorerne Kaldsret, saaledes at de for Enigheds Skyld skulde tilkendegive Kaldelsen for saa mange Borg- mestere og Raadmænd, som var bosiddende i Sognet4). ’) Ny kirkehist. Saml. V 100—11. Kirkehist. Saml. 3. R. I 467 —68, 496. 2) Smstds. 3 R. 1 393. 3) Smstds. 478—79, 489. '<) Smstds. 461—62, 492—501. 4