KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Grønnegaards Havn.

186

En Dom faldt dog ikke, og Kristianshavns Øvrighed tiltog sig Myndighed at oppebære Vinterlejepenge af Havnen i Aarene 1641— 54. Men da havde den en ny Retstrætte med Kjøbenhavn, idet den gjorde Krav paa Havnene ved Børsen og Slotspladsen og da tilkendtes Grønnegaards Havn 13. Juli 1655 Kjøbenhavn, der paastod „at Havnen her for Staden fra Rævshale Søtønde og indtil i Grønnegaards Havn har af Arilds Tid været Kjøbenhavns rette Havn og de den haft i Possession og Brug og deres Skibe har ligget ud ved Amager­ land og Kristianshavn saa og ud med den Lange Bro og der omkring at lade og losse" 1). Kort efter oprettede Kongen dog det lidte Nederlag, idet han 9. Nov. 1655 tillod Magi­ straten i Kristianshavn til Byens Vedligeholdelse og For­ bedring at oppebære Søslingaccise af det, der opskibedes i Byen og Vinterlejepenge af de Skuder og Skibe, som laa Vintren over i deres Havn2). Vel beholdt Kjøbenhavn Grønnegaards Havn, men denne Havn var i Tidernes Løb bleven saa opfyldt, at den i Grunden nu var uden Værdi. Da Kristian V 9. Sept. 1672 udviste Plads til en ny Kirke paa Kristianshavn, kom Grønnegaards Havn igen paa Tale. Kongen havde til Kirke udvist Pladsen ved Stranden ved den sydlige Ende af Lille Torvegade, altsaa straks til højre for den ny Knippelsbro. Nogle Aar efter indgav den bekendte Peder Børting3) en Ansøgning til Kongen 24. Okt. 1677, idet han klager over, at nogle af Kristianshavns Indbyggere i hans Fraværelse havde søgt om at faa en ham tilhørende Plads udlagt til en Kirkeplads. Da denne Grund havde kostet ham over 1000 Rdl. kontante Penge, haabede han, at Kongen vilde lade ham som en fattig Underdan veder­ fares den Ret og Naade, enten at faa Godtgørelse af Kirkens Midler eller af dem, der uden hans Vidende havde givet An-

>) K. D. I 676—81. 3) Om denne lidet agtværdige Mand, Hovedmanden i Kaj Lykkes Fald, se N. R. Søkildes Skrift Kaj Lykkes Fald og Person. Tdskr. I 242. 2) K. D. II 448—49.