KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport.

111

overantvordede mig tilforn 1558 og lod dem siden brænde med Stadens Brænde (Mærke), at de skulde altid have dem til rede, paa det at Gravene kunde blive dybe nok. Saa blev dem antvordet forskrevne Maal af Kjøbenhavns Raadhus, baade dem paa den ny Kirkegaard og Klokkerne her i Byen, hvilket Klokkerne agtede intet, men mente, at det havde intet paa sig. Item men der den første Plads paa Kirkegaarden blev fuld begraven, saa gav jeg Borgmester og Raad det tilkende paa Kjøbenhavns Raadhus, saa raadsloge de dem tilhobe, hvor de kunde faa en anden Plads til Kirkegaarden enten for den ene Ende eller for den anden. Saa viste de mig og Oluf Hammer derud paa forskrevne Kirkegaard, at vi skulde bese, hvor nytteligst var. Saa besaa vi begge En­ derne, da var det ikke belejligt eller kunde skikke sig vel. Da besaa vi nogle Haver paa den østre Side, som hørte nogle Borgere til her i Byen, dernæst ginge vi paa Raadhus, der vi havde beset det, og gav Borgmester og Raad det til­ kende, at vi havde beset det efter deres Befaling, saa var det ikke belejligt og kunde ikke tjene at tage ind ved En­ derne, fordi at det blev for langt, men den aller belejligste Plads der var, det er de Haver østen for forskrevne Kirke­ gaard, som før er omtalt. Saa lod Borgmester og Raad sende Bud efter dem, som Haverne tilhørte, om de vilde velvilligen afstaa samme Haver, og Borgmester og Raad lovede og tilsagde at give dem en anden Plads igen. Da svarede de igen, efterdi det skal være til kristne Menneskers Ligs Begravelse, da ville vi af­ bryde samme Hegn velvilligen; saa førte de det hjem uden Eve Hattemagers, hun vilde ikke gærne, fordi at hun havde der en smuk Have med Træer og Hus oppaa, og klagede tit og ofte, at hun havde kostet der meget oppaa. Derfor gav Borgmester og Raad mig Befaling, at jeg skulde handle med hende, at hun vilde være tilfreds og intet klage, hvilket jeg gjorde efter hendes fulde Nøje og gav hende Penge for