KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Kirken udenfor Nørreport.

112

forskrevne Hus og Frihed, som fandtes i mit R e g n s k a b , hvilket jeg gjorde med de Højlærde og Kirkeværger og nogle af Sognemændene. Der den Tid var sket, at de havde veget Haverne, saa gav Borgmester og Raad mig Befaling, at jeg skulde planke det ind saa vel som det andet, saa gik jeg ned til Højbro og søgte efter Tømmer, da stod Kristen Jepsen udi sin Dør. Da sagde jeg til ham : „Kristen, kommer med mig, jeg har noget at snakke med eder, som ligger Magt paa, saa er det, at Borgmester og Raad har givet mig Befaling og de andre Kirkeværger at vi skulle planke den ny Kirkegaard ind hvad der fattes“ . Da svarede han: „Det er godt og vil gærne gøre efter de Dannemænds Befaling hvad mig muligt er“ . Saa fulgte han mig hen til Jørgen Skræders, og der købte vi Tømmer til Stolper, Fødder og Slaaer, og da lovede forskrevne Kristen Jepsen, at han vilde staa bi med mig, at vi skulde faa det vel færdigt og vel flyet, og gik en Gang ud paa Kirkegaarden med mig, saa kom Vor Herre imidlertid og kaldte ham. Siden fik jeg ingen anden Bistand af de andre Kirke­ værger, og naar jeg bad dem, da skøttede de der intet om. Men den Tid, Kirkegaardeu var nu vel flyet og jevnet paa det gamle Stykke, saa gik jeg derud dagligen og saa til, at der ikke skulde findes Brøst, som der tilforn gjorde; saa kom jeg derud og samme Tid faldt der en stor Slapsne og Regn, saa kom der 4 eller 6 Dannekvinder og mødte mig paa samme Tid og sagde: „Gud have Lov, I have nu flyet Kirkegaarden vel og vi vel behager ham“ . Saa vare de be­ gærendes af mig med slige Ord og Tale og bad mig for Guds Skyld, at naar de skulde følge de Dødes Lig derud, at de maatte faa et Hus at kunne staa i Tørre at høre Guds Ord og at faa nogen Fortrøstning at gaa hjem med, fordi Præsten stod her ude og for stor Sne og Regn kunde ingen Fortrøstning give os. Da svarede jeg de Dannekvinder saa, at det var ikke min Gærning, men at jeg vilde forespørge