KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Havnen.

183

herefter skulde hver indenlandsk Skipper yde 1 Penning i Havnepenge af hver Læst og Købmanden ligeledes 1 Penning af Godset for hver Dalers Yærd. Udenlandske skulde give ligesaa meget i Havneafgift, som Danske gav i de fremmede Havne, hvor de hørte hjemme. De indkomne Penge skulde Kæmneren gøre særligt Regnskab for og de skulde alene anvendes til Havnens Forbedring. Hvis nogen fordulgte noget af sit Gods ved Angivelsen, skulde han have forbrudt baade dette og Skibet, og hvis nogen indenlandsk Skipper tog fremmed Gods med forat give mindre Afgift, skulde han straffes som en Falskner, hans Gods og Hovedlod være for­ faldet til Kronen og Byen, og den Fremmede have Skib og Gods forbrudt1). 1583 begyndte man med at omsætte Havnen med hugne Kampesten, hvilket smukke Arbejde skyldtes Kristoffer Valken- dorf. Det samme Arbejde, der er gjort i vore Dage, er altsaa en Fornyelse af tidligere Tiders Idræt og maa ønskes en længre Varighed, ti Stenene blev nedbrudte 100 Aar efter til Opførelsen af Amalienborg. 1583 blev Borgerne advarede om at lade bortføre de Vrag, der fyldte og fordærvede Havnen, hvilket atter maatte gentages 2 Aar efter. 1 Aarene 1587— 93 udstædte Magi­ straten en Politianordning, hvorved det blev forbudt at kaste Urenlighed i Havnen, og den, der saa nogen gøre det, skulde melde det til Strandfogden, hvis han ikke selv vilde straffes lige med den skyldige. Gamle Vrag skulde med det aller­ første føres bort og maatte under højeste Straf ikke føres til Stadens Bolværk. Lige saa snart et Skib havde losset og gjort sit Marked, skulde det straks lægges ud i de Havne, der var forordnede dertil, nemlig Grønnegaards Havn. Idet der saaledes var Bestemmelser nok om at holde Havnen ryddelig, havde den en Fjende i Vandmølleren paa Vand­ kunsten, der dæmmede med Gødning, som ved Højvande i

x) K. D. I 479— 81.