KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

181

Havnen.

skrækkes fra Staden, mod Hans kgl. Majestæts Vilje og Gefald. Ligeledes skulde de, naar Kongen udskrev Baads- folk, betænke det bedste Middel til at faa dygtige og be­ kvemme Folk, uden Hindring for Sejladsen. Oldermanden skulde ogsaa sørge for, at Skibe for en billig Betaling blev indisede om Vinteren. Skipperne fik den Bevilling af Magistraten, at saa længe de havde deres egne Skibe, der tilhørte dem og deres Redere, maatte ingen Borger fragte noget fremmed Skib, naar man for en billig Fragt kunde faa af vore egne lige dygtige og lige bekvemme Skibe, „saa vores egen Nation i saa Maade kan nyde herefter saa stor Ret og Fordel, Bom en fremmed hidindtil1'. Desuden fik de de nedenfor nævnte Friheder med Hensyn til Grønnegaards Havn. Da Lavsforsamlingen 2. Nov. skulde gaa af uden Drik, var det Skipperne tilladt 1 eller 2 Dage om-Julen at komme sammen i Lavet med deres Hustruer og Børn udi Gudsfrygt at gøre sig lystige og glade, dog maatte de ikke skænke anden Drik end 01. Naar Oldermanden og Stolsbrødrene Kl. 10 opklappede, ti længer maatte Gildet ikke vare, skulde enhver rejse sig og forføje sig hjem til sin Bolig, vel for­ nøjet med Guds Velsignelse, og smukt stille uden Parlament, Hujen eller Skrigen paa Gaden, at ingen skulde kunne be­ svære sig over dem. Skipperne fik sikkert snart efter deres Lavshus, der laa i Lille Kongensgade, nu Nr. 33, og var en stor Grund, der med Bagsiden vendte ud til Smedens Gang. Det er denne Bygning, der stod til vore Dage, idet den først for ganske nylig er bleven nedreven; der fandtes i den flere Levninger af det 17de Aarhundredes Stueudsmykninger1). A f største Betydning for en Handelsstad er en bekvem Adgang for Handelsskibe. Ha v n e n bestod fra først af kun

*) Baade i „Ude og IIjemme“ for 1881 og i „Illustreret Tidende"" for 1882 findes Afbildninger af Gaarden.