KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Helligaands Kirke.

61

Amagertorv at ligge op til Helliggesthus Kirkes sydøsterste R is t1); her var altsaa paa den Tid en Port med en Rist som sædvanlig paa Kirkegaarde. Den anden Adgang til Kirken maa have været gennem en Port i Stenboderne ved Siden af det lille Stræde, hvortil man kom gennem Porten i den danske Skole og som gik langs med den Mur, der skilte Kirken og Klostret fra Naboejendommene. Paa dette Sted har der været en P o rt, ti det er berettet, at den senere Raadmand Thomas Lorck 1612 opførte den „vestre Kirkegaardsport“ af hugne Sten og forsynet med hans Navn og Mærke. Kirkegaarden har været meget lille ; den om­ fattede kun Grunden mellem Kirken og de nævnte Stenboder og den Strækning, der laa østen for Kirken og østen for det H us, der gik fra Sakristiet op imod den nuværende Arbejderbank. Derimod bevaredes Firkanten mellem dette sidste Hus, Begravelseskapellet og Kirken endnu længe som Urtegaard for Hospitalet, og det var først, da Børnehuset blev indrettet her, at Urtegaarden ved Skøde af 24. Okt. 1607 tilfaldt Kirken som Begravelsesplads, eftersom mange Sognemænd havde beklaget sig over at „deres Kirkegaard skal være saa ganske snæver og eng og udi den sidste Pestilenses Tid, her udi Byen grasserede, saa forgravet, saa at de har ganske ringe Plads til de Døde at begrave, der udi Sognet dør og udi Herren hensover“. Kongen tillod nu, at der i Urtegaarden maatte begraves Afdøde fra Sognet, dog med visse Forsigtighedsregler under Smitsoter for Bør­ nenes Skyld i Børnehuset2). Den lille Grund vesten for Be­ gravelseskapellet købte Kirken først 1654 3). Derimod led Kir­ kens Omraade en Del Indskrænkning, da Lille Helliggeststræde blev Gade, hvilket næppe er sket førend i den senere Del af Kristian IY’s Regering, maaske først efter 1650, da Kirken ved Børnehusets Ophævelse kom i Besiddelse af den Bygning, der i sin Tid havde været det lille Helliggesthus og som gik ') K. D. I 405. a) Tredie Del S. 378. K. D. I 547—48. 3) Tredie Del S. 329.