KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

S. Peders Kirke.

87

lyste, at Gaarden var skænket af Kongen og at de Ældste Albert Itzen, Gerhard Høkel og Georg Witte indrettede den til Præstens Brug 1656. Den laa paa Nørregade og er nu­ værende Nr. 21*). Under Trediveaarskrigen 1618—48 kom en stærk Til­ strømning af Tydskere, hvorved altsaa Søgningen til Kirken igen tiltog. Kongen lod opføre en Tilbygning, saa den blev en Korskirke. Det ses af et Kongebrev af 5. Sept. 1623, „at vi naadigst fundere den tydske Kirke til vore Silke­ vævere og andre udlændiske Folk, som her sammesteds for os nogen Manufaktur af Silke, Uldent, Linned eller andet saadant gør og forarbejder, hvor dem skal gøres Tjeneste med Guds Ords Pi’ædiken, Sakramenternes Uddelelse, Brude­ vielser, Begravelser og al anden gejstlig Tjeneste og skal dem udi den ny Bygning, K o r s k i r k e n kaldet, som til samme tydske Kirke skal opsættes, og ellers til Fornødenhed Stolestader udvises Biskoppen tilligemed Sognepræsten og de Ældste skulde forordne 6 Forstandere, som skulde have de Fremmedes Nødtørftighed, Gavn og Bedste flittig i Agt. Der skulde ombæres 2 Tavler i Kirken, den ene til Menig­ hedens Fattige. Den øverste Rentemester og Biskoppen skulde aarlig overhøre Kirkens Regnskab2). Herom siger J. L. W olf3), at „den gode Herre Kong Kristian IV denne S. Peders Kirke til en almindelig Sogne­ kirke bevilgede, at udi den ligesom udi andre Sognekirker udi Kjøbenhavn om Søndage, Helligdage, Onsdage og Bede­ dage skulde prædikes og forrettes alle de Tjenester (foruden Froprædiken), som til en almindelig Sognekirke hører, som udi andre Kirker i Kjøbenhavn. Samme Kirkes Sognefolk og Tilhørere de bo paa adskillige Steder inden og uden for Kjøbenhavn udi de andre Kirkesogne. Til denne øde S. Peders Kirkes Optagelse igen anvendte Hans kgl. Majestæt, højlovlig

*) K. D. II 591—92. III 449. 2) K. D. II 743.

8) Encomion

regni Dan. S. 366—67.