KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Bagere.

151

Nødtørftige *). T det hele ansaas det ikke for tilladeligt at ophobe større Kornforraad end til eget Brug, og det hedder ogsaa om Bagerne, at det var dem tilladt at købe Bug, Mel, Hvede og andet Korn, saa meget som de havde behov til deres Huses og Embedes Ophold2). 1622 befalede Kongen Magistraten at modtage den Rug, som Kongen ifølge sin Forkøbsret havde taget fra Skibe i Sundet, hvilket den skulde overdrage Borgerskabet og Bor­ gerne forat forebygge Dyrtid; den skulde ligeledes sende 6, 7 Skibe til Danzig efter Rug, eftersom Kongen havde begæret af Magistraten der. 3) I et Kongebrev af 5. April 1581 paalægges det Magi­ straten at have Tilsyn med, at Bagerne bagte godt Brød og behandlede det vel, ligesom at Brødprisen var sat i Forhold til Kornprisen. Hvis nogen Bager handlede her imod, straf- fedes han for den tredje Overtrædelse med 40 Mk. i Bøder og Udvisning af Lavet4). Faa Aar efter fremkommer den første Brødtakst; ifølge de da gældende Priser skulde man sælge et Sigtebrød eller Skonroggen paa 10 Lod for 1 Hvid, et langt Brød til samme Pris skulde veje 16 Lod og et Hvedebrød 5 L od 5). Et 8 Punds Rugbrød kostede altsaa da 16 Hvid eller 17 Øre i vore Penge. 26. Juni 1610 gav Magistraten mere almindelige Be­ stemmelser om Vægten af Hvedebrød og Skonroggen til en Pris af 1 Hvid og af 2 Skillings Grovbi’ød og Skofter (Hestebrød) i Forhold til de forskellige Kornpriser; det ses, at Skonroggen lavedes af tydsk Rug. Den første eller anden Dag i hver Maaned vilde Magistraten sætte Vægten for hver Maaned og havde i det Øjemed ladet 3 Skaalvægter ophænge paa Raadhuset, hvoi’paa altid skulde findes det Vægtlod, som hvert Slags Brød skulde veje, saa Enhver selv kunde

4) K. D.

*) K. D. IV 518.

2) K. D. II 279.

3) K. D. V 51.

II 409.

5) K. D. II 440. Detts Tilsyn med Taxten paabydes

atter ved et Kongebrev 25. April 1621 (K. D. II 649).