KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Yor Frue Kirke.

46

hvis Yejen var lang, 3 Kvarter. Yar der Lig til flere Kirker, skulde der først ringes til Yor Frue, dernæst til Helligaands, saa til S. Nikolaj, dernæst til Holmens og endelig til tydsk Kirke. Præsterne maatte ikke gøre Ligprædiken længre end 2 eller i det højeste 3 Kvarter, hvorfor Testamenterne eller de Afdødes Levnedsløb skulde forfattes saa kortfattet som muligt1). De Fornemme og enhver, der nogenlunde havde Raad, havde sit Begravelssted indenfor sin Sognekirkes Mure, hvor et saadant kunde nedarves i flere hundrede Aar. Ellers begravedes man i de smaa Kirkegaarde, der omgav enhver Kirke og som i Tidernes Løb blev forfærdelig ovei’fyldte, men der kunde ikke være Tale om, at nogen med sin gode Yilje lod sig begrave andensteds. Det var kun i Pesttid, at den fattige Befolkning blev jordet i Kirkegaarden udenfor Nørreport, om hvilken senere. Selv i saadanne Tider var der ingen, der gav Afkald paa Familiens Gravsted i eller ved Siden af Kirken. Yi gaar nu over til en nærmere Omtale af Kirkerne, først de 3 Sognekirker, Yor Frue, Helligaands og S. Nikolaj, dernæst den tydske Menigheds Kirke, Holmens, Kirken udenfor Nørreport og S. Anna rotunda. Y o r F r u e K i r k e 2). Vel havde Kirkens Indre ved Billedstormen og ved dens senere fuldstændige Overgang til luthersk Kirke sikkert mistet alle de ærværdige Levninger fra en ældre T i d , som kunde have Hentydning til en Til­ bedelse af Jomfru Marie og Helgene, men alligevel frembød den gotiske Kirkebygning med det høje Taarn og de mange Kapeller, der omgav den paa alle Sider og som ved en eller anden Lejlighed blev sammenbyggede, saaledes at de kom til at danne 2 Yderskibe, et imponerende Skue. Idet Kjøben- ') K.D.III 402—4, 429- 31, IV 711-12. 2) Hovedkilden til Vor Frue Kirkes Historie i dette Tidsrum er Dr. H. Rørdams Efterretninger i Universitetets Historie, Kirkeh. Saml. 3. R. I og Resens Inseriptiones Hafnienses.