KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Grudstjeneste.

30

enten med at besøge Syge, med Ligprædiken og deslige, uden han blev bedet derom af Præsterne eller deres Folk, paa det deres Løn og Besolding med Offer eller andet af den Aarsag ikke skulde formindskes. Der skede dog af og til en Indskrænkning i Magi­ stratens Kaldsret, naar Kongen selv kaldte en eller anden Sognepræst. Hertil var nu intet at sige, men Universitetets Eneret til T or Frue Kirke var altid Magistraten en Torn i Øjnene, hvorom der nærmere vil blive Tale under Vor Frue Kirke. Med Hensyn til N a a d e n s a a r e t sluttede Sognepræster og Kapellaner 1616 den Overenskomst, at i det første Aar efter Forflyttelse eller Dødsfald tilfaldt hele den visse Ind­ tægt og Højtidsofret den afgangne Præst eller hans Arvinger, men Smaaofret og de uvisse Indtægter tilfaldt Efterfølgeren eller den, der midlertidig forestod Tjenesten.x) Skønt det var Luthers Ønske, at der d a g l i g p r æ d i ­ k e d es i Kirkerne, saa paalægger Kirkeordinansen dog kun Ons­ dags og Fredags-Gudstjeneste, men tillægger dog, at man kunde tage % Dage til, „naar aabenbar Nødtørftighed sig begiver“ . Latinskolens Disciple mødte 2 Gange daglig til Korsang i Vor Frue Kirke, formodenlig tidlig om Morgenen og om Efter- - middagen.2). Ovennævnte Onsdags- og Fredags-Gudstjeneste var almindelig hele Landet over i Købstæderne og ved­ varede længe, men det synes, at Fredagsgudstjenesten fra først af alene har været holdt i Helligaands Kirke, ti 1576 paalægger Kongen Biskoppen at henlægge den til Vor Frue Kirke „for stor Rum og Plads Skyld, at flere kunne søge did“ . 3) Onsdagsgudstjenesten har sikkert været holdt i alle Sognekirkerne, ti det er visst, at den holdtes i S. Nikolaj Kirke. 1616 ses det, at der i S. Nikolaj Kirke ogsaa var Fredagsgudstjeneste og „Katekismi Ugeprædiken“ .

Guds%)

Krkhist. Sml. 3 R. I 471. 3) Smstds. II 729—30.

2) Rørdams Univ. Hist. II 706.