KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Grønnegaards Havn.

184

Mølledammen skylledes ned i Havnen, der derfor maatte renses hvert 3. eller 4. Aar, hvorfor Magistraten 1597 fik Vandmøllen i Forpagtning, at den kunde hindre slige Over­ greb. 1617 blev det forbudt at lægge Skibe paa Strømmen ved Holmen til Forhindring for Sejladsen og navnlig for Kongens Flaade1). Straks sønden for Knippelsbro dannede Havet paa Amager en Bugt op imod Strandgade, hvorved der fremkom en na­ turlig Havn, der hed G r ø n n e g a a r d s Havn. Denne skæn­ kede Kristian III til Staden 18. Dec. 1556 at bruges til Vinterleje for Borgerskabets Skibe, medens fremmede Skibe kun maatte ligge der med Magistratens Samtykke, eller med andre Ord imod at udrede Vinterlejepenge. Dog forbeholdt Kongen sig Ret til at lægge sine Orlogsskibe der i Vinterleje, hvis han behøvede det. 1. Jan. 1592 befalede Regerings- raaderne Magistraten, at alle de Skuder og Skibe, der skulde lægges i Vinterleje, alene maatte lægges her og ikke i Byens Havn, i hvilken der var altfor liden Plads2). Det ses af Skippeimes Lavsskraa 1634, at de paa 10 Aar af Magistraten havde faaet Bevilling paa Grønnegaards Havn, saaledes at de maatte oppebære Havnepenge imod at holde Havnen vedlige med Pæle og anden Fornødenhed, saa Ski­ bene kunde ligge der uden Skade. Der maatte ogsaa der indrettes en „Licter“ (Lægter) og Bradebænk (et Sted, hvor Skibene overstryges med Tjære), til hvilken alle Skibe, der laa i Vinterleje, var forpligtede til at søge for en billig Betaling. Da Kristianshavn var indrettet, gjorde dens Borgerskab imidlertid Fordring paa Grønnegaards Havn som denne Stad tilhørende, hvorfor Kongen 4. Maj 1635 udnævnte en Kom­ mission, bestaaende af Kansleren Kristian Fris til Kragerup, Rigens Marsk Jørgen Urne, Tage Thott til Eriksholm og

J) K. D. I 544, 548. II 446, 497, 606.

2) K . D. I 428, 554.

IV 706.

3) K. D. III 143.