KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Pumpevand.

134-

ind mod Byens Grave, hvor en hvælvet Bro førte Ladegaards- vejen hen imod Nørreport; ogsaa i den modsatte Retning havde Søen en bred Arm , saa Ladegaardsaaen faldt i den allerede omtrent ved Parcelbroen. ^ Tilløbet til Søerne fra den i ældre Tid saakaldte Langvad­ dam , nuværende Damhussø, der tilhørte Universitetet, er maaske ældgammelt, men det er dog sandsynligt, at det først er Kristian IV, der har ladet den nuværende Ladegaardsaa udgrave til Søernes Forsyning. Det er nemlig denne Konge, der har opdæmmet Langvaddam ved at forhøje Landevejen, men det er for Øjeblikket ikke bekendt, naar dette er sket. Aaen maa dog have været til, da Kongen byggede Lade- gaarden, eller ved 1620, idet dennes Grave blev forsynede ved Tilløb fra Aaen, og det er sandsynligt at denne er gravet i Anledning af, at Kongen erhvervede sig alle 3 Søer 1619. Da vi ingen ældre Kort har, kan vi ikke vide, om Søerne indtil den Tid alene holdtes fyldte ved Kildevældet i deres Bund eller tillige ved Tilløb. Det overflødige Vand fra Emdrup Sø forenedes ogsaa med Ladegaardsaaen. idet det, som nu, løb nnder den gamle Hyltebro ved Lygten og stødte sammen med Afløbet af Damhussøen. Det første Pumpevand blev indledet af Magistraten Aar 1609 i Render fra V e s t e r g r a v e n eller den vestlige Del af Stadsgraven gennem Vesterport og Vestergade ind til Gammeltorv, hvor der anlagdes ny Poster ved Siden af Springvandet, og 1613 til „Fiskekisten “ paa Amagertorv. 1618 blev Renderne forlængede til Peblingesøen, der saa­ ledes blev Forsyningssøen for Pumpevandet. 1632 anlagdes ny Render fra Vestergrav til Gammeltorv og i de følgende Aar derfra videre gennem forskellige Gader. Disse 2 Led­ ninger hed det lille og det store Pumpevand. Ogsaa fra Gravbrønden eller Afløbet af Vandmøllen indenfor Vesterport var der nogle, der ledede Vand i deres Gaarde. Denne Vandmølle vil senere blive omtalt.

Made with