KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Brudevielse.

40

En Haandværksmand maatte. bede 12 Par og 6 unge Karle, men maatte ikke gøre Tirsdagsgilde, og der er ikke Tale om, at man kunde komme paa Raadhuset eller i Kom­ pagniet. Forgangskvindernes Tal maatte ikke overstige 6— 10. Det var Skik at bede dem tilligemed unge Karle og Piger og andre til Fredagsgilde før Brylluppet, naar Kvinderne havde draget Salen, men efter endt Forretning skulde de gaa hjem. En anden Lystighed, som Brudgommen om Lør­ dagen havde, idet han indbød alle de unge Karle til Bart- skærens Hus, hvor de paa hans Bekostning blev vaskede og ragede, blev afskaffet ved samme Lejlighed. Det regnes Kristoffer Valkendorf til Fortjeneste, at han igen 1582 indskærpede denne Befaling og lod en Tavle opslaa paa Raadhuset til almindelig Underretning, hvor det tillige blev forbudt at bruge anden Drik end tydsk og dansk 01 ved saadanne Lejligheder. Det hedder, at Overflødig­ heden havde saaledes taget Overhaand, at „hvad den rige vilde gøre, det vilde den fattige ligesaa gøre, saa at mange, som var noget ved dereS Næring og Bjerring, gjorde saa stor Omkost, at de siden maatte sælge Huse og Gaarde og bleve Stavkarle og ikke kunde rejse dem derefter“ 1). Til Trolovelse og Fæstensøl maatte bedes 8 Par, men Folk af ringe Stand maatte lade sig trolove i Sognepræstens og 3 Par ærlige Folks Nærværelse og dermed være for- skaanede for unødig Omkostning. Naar en Husbonde vilde gøre sit Tyendes Bryllup, maatte der bedes 12 Par, men ingen Forgangskvinder eller unge Karle; hvad de bad mindre, var deres egen Ære og Gavn. Brudeparret skulde her møde ved første Guds­ tjeneste Kl. 5 , og Bruden skulde gaa imellem to Borger- døtre eller 2 andre ærlige Piger; hendes Hoved maatte være smykket med en Perlesnor, der maatte ingen Brudestol (en

K. D. I 541—42.