KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Barnedaab.

36

hørt Guds Ord i deres Velmagt, derfor kunde de nu sætte Tro dertil og trøste dem dermed og vidste vel, at deres Sjæl skulde ikke fordømmes, alligevel deres Legemer skulde ligge og kastes og sænkes udi det Vand til Dommedag. Derfor vare de saa frimodige og faldt der bedre (længer) inde paa Isen paa deres Knæ op indtil Armhulerne udi Vandet og bade Gud, at han vilde tage dem bort udi god Tid og sagde til hverandre: „Kære Brødre og gode Naboer, hvilke Gud vil endnu spare, at I kunde komme hjem igen fra denne Havsnød, siger vore fattige Hustruer og Børn gode Natter og ser dem til gode for Gud3 Skyld, medens vi maa ikke mere komme hjem til dem her udi Verden“ . Saa sagde de hverandre gode Natter og faldt saa fra hverandre paa Stykker Is og sank der hen udi Guds Vold og Naade.“ Denne Begivenhed foregik vel saa nær ovenpaa den bevægede religiøse Tid, i hvilken alle tog Del, men den reli­ giøse Grundtone vedblev gennem mange Tider og alle Stænder. Dette ses i ethvert Skrift, i enhver Optegnelse, i enhver Indskrift, kort sagt det var Tidens Aand. Var Troen end forbunden med Overtro, var den dog langt at foretrække for den Vantro, der ikke kan se ud over Døden, og sank det religiøse Liv end ofte hen i Sneverhjertethed og Aandløshed, stod dette Liv dog højere end den Materialisme, der ikke søger noget bedre Formaal end Livets Nydelser. Her er ikke Stedet at gaa videre ind paa kh'kelige Forhold, der var fælles for hele Landet, men en nærmere Omtale maa vi dog gøre af de Bestemmelser, der angik de 3 Begivenheder, ved hvilke ethvert Menneske da som nu var nødt til at komme i Berøring med Kirken, nemlig Barne­ daab, Bryllup og Begravelse. B a r n e d a a b foregik i den Tid ligesom Bryllupper alene i Kirken om Søndagen. Der maatte ikke bedes mere end 5 Faddere, til Drenge 3 Mænd og til Piger 3 Kvinder. Ofte gentages Forbud mod at gøre Barselkost eller Gilde, enten førend eller efter Daaben, eller medens Moderen laa