KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Exempel paa Fromhed i Livsfare. 35 al Verden, førend det ganske Stykke Is, som de stode paa, brast ned paa alle Sider omkring dem og de kom udi Havet til deres Bæltested og fløde saa ben ud ad Havet paa Isen tilsammen, indtil de bleve adskilte, nogle til dette Liv og somme til det evige Liv, fordi somme bleve reddede og kom op til Amager, somme til Saltholmen og somme fløde end hen paa Isangel (Isflager) omkring Malmø hen imod Falsterbo og kom ind til Malmø igen og Vandet blev trykket af dem, saa de bleve end ved Livet og kom hjem igen, men 28 eller 29 fattige Fiskere druknede og døde udi det Vand; deres fattige Hustruer og Børn leve efter paa denne Dag i Kjøbenhavn. „Den Tid, de vare saa tilsammen og fløde hen paa Isen, da maatte man høre, som de sagde os for, der hjem kom, hvilke der havde hørt Guds hellige Ord flittelig udi Kjøben­ havn,- som vi vel maa give Kjøbenhavns Indbyggere det Lov, at de høre saa gærne Guds Ord og søge saa samdrægtelig til Prædiken, som de gøre udi nogen By udi Danmarks Rige, hver Købsted ufortalt, hvilket jeg siger eder og andre til et godt Exempel og Eftersyn. Der var en iblandt de fattige Fiskere ved Navn Hans Bentsen, født udi Odense, min gamle Discipel med salig Ihukommelse, han og nogle andre raabte til deres Stalbrødre og sagde: „kære Brødre og gode Naboer, lader os ikke falde udi Mishaab, for vi skulle dø udi dette Vand. Lader os nu se, om vi have nogen Tid hørt Guds Ord udi vor Livstid, det vil nu gælde, vi se den visse Død for vore Øjne, her maa vi blive, det maa ikke andet være“ , og begyndte at synge den Sang, som vi nu synge før Prædiken: Nu bede vi den Hellig Aand. Det var af Hjertet de sang. Der denne var ude, da sang de denne Sang over deres egen Død, som vi synge over Lig, naar vi det jord e: Med Glæde og Fred far jeg nu hen. Der var fuld liden Glæde paa Færde med dem , hvo der vilde skue dette Kød og Blod og hvo der havde set, hvor de for hen, men den Glæde var udi deres Hjerter, at de havde flittelige 3*