KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Mønten.

81

u d i, hvor inde udi Klostret Rotgieteren bode, og blev der ogsaa inde møntet Penge, hvorefter den Plads siden blev kaldet den gamle Mønt og Gaden Møntergade og det Stræde mellem den Plads og Købmagergaden kaldet Klareboder“. Hvad M ø n t e n angaar, da kaldes Klare Kloster allerede 1543 „Eders Majestæts Møntergaard“ og Helligaands Hospital ejede 1547 11 Ejendomme „norden for Mønten“ ; disse be­ tegnes endnu 1581 som liggende „ved Mønten“ 1), saa der ingen Tvivl er om, at Klostret allerede tidlig i Kristian III’s Tid blev Mønt. Dog har Mønten i nogle Aar været i Hol­ mens Kirkes Kor, 1563— 64- nævnes i Rentemesterens Regn­ skab Mønteren paa Holmen, 1564 nævnes Møntmesteren paa Holmen2) og 1583 kaldes Holmens Bro „Broen over Havnen mellem Slotspladsen og Mønten“ 3), saa det er sandsynligt, at her ikke har været Mønt mellem 1563 og 1583, men at Ejendommen lige fuldt har beholdt Navnet. Det er ogsaa sikkert, at Povl Fechtels Boder, der endnu ligger i Mønter­ gade paa deres gamle Plads, stødte op til Mønten og var en Del af Klare Klosters Grund, idet Kongen 1570 udstedte Skøde paa Grunden4). De af Johanne Albert von Gochs stiftede Sjæleboder paa den anden Side af Møntergade kaldes 1587 Sjæleboderne ved Mønten og samme Aar mu- redes en Hvælving i Yolden ved Mønten. 1558 lader Kongen Gaden omkring Mønten brolægge5). Paa Sydsiden begrændsedes Pladsen endnu 1577 af en Mur, ti da solgte Kongen en Gaard i Pilestræde (Sværtegade Nr. 2, 4, 6, 8), der mod øst og syd grænsede til F ru Mette Rosenkrandses Gaard og Have, men mod Nord strakte sig langs „det lidet Stræde, som løber ud med Klare Møntermur6). Paa Mønter- gaarden bode 1558 Møntmester Povl Fechtel7), men Mønt­ mesteren har efter hans Tid faaet en anden Bolig, ti 26. Avg. *) K. D. I 418, 524. 2) Ny D. Mag. V 66. 3) Rentem. Regnsk. Medd. af Hr. Mejborg. 4) Tredie Del S, 348. 5) K. D. I 542. III 29. 6) K. D. II 379. 7) K. D. IY. 562. (Se om ham 3. Del S. 348—49.) 6