KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Vor Frue Kirke.

48

Rektoren, Dekanerne og de 4 Borgmestre, skulde man synes, at der dog var meddelt Magistraten en Del i P at r o n at s r et t e n , da Kirkeordinansen ellers overalt gav Købstædernes Borg­ mestre og Raad Ret til Kaldelse af Præster og da Kirken var en Sognekirke, der for en Del var traadt i Steden for de ved Reformationen nedlagte S. Klemens og S. Peders Kirker. Præsten lønnedes af Sognefolkene, og Kirkens faste Indtægter blev med de andre Kirkers Indtægter optegnede i Valkendorfs Pergaments Jordebog, der blev overgivet Magi­ straten. Kongen havde udtrykkelig skænket Borgmestré og Raad og ingen anden den store Klokke i Taarnet, der kaldtes Kongens Klokke, og Magistraten havde hidtil til hele Byens Gavn haft Taarnet under sin Styrelse og forsynet det med Kurer og Nattevægtere. Denne Magistratens Opfattelse, der ogsaa styrkedes ved at alle Kongebreve om Kirken var stilede baade til den og Universitetet, gjorde den gældende i et Andragende til Kon­ gen i Marts 1620 *). Det siges ved samme Lejlighed, at man havde haft god Enighed indtil 1598, da Mag. Kristen Jensen Guldager blev kaldet. Denne Mand var anbefalet af Kansleren og han fik alle Professorernes Stemmer, men 2 Borgmestre og 2 Raadmænd, der var bosatte i Sognet, var ogsaa tilkaldte, dog de vilde ikke afgive deres Stemmer, førend de havde talt med deres Kolleger i Raadet. Magi­ straten satte sig nu imod, at Universitetet gav et skriftligt Kald, den vilde have, at Præsten skulde „kaldes i Koret“ , det vil sige paa sædvanlig Vis af Udvalgte af Menigheden, og vilde ellers ikke være med til at bevilge ham Løn, medens somme Professorer mente, at man allerede havde gjort Magi­ straten større Indrømmelser, end man var pligtig, og at man straks skulde udstede Kaldsbrev. Magistraten vedblev med sit, at naar Professorerne alene havde Herligheden med

J) Rørdam, Aktst. til Univ. Hiat. S. 719—22.