KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

221

Johan Braem.

af en Hændelse. Paa Spitsbergen indtog de en Kyst, som efter Kongen fik Navnet Kristiansberg, og de opnævnte Havnen Kjøbenhavns Bay, opsatte det kgl. Vaaben der, „endog videre end fornøden gjordes“ siger Kongen selv i det Privilegium, han 16. Okt. 1631 gav dem paa at besejle denne Havn. Her var Gødert Braem 1632, da Kongen befalede, at Havnen skulde hedde Kristianshavn. Alle Deltagerne i Brødrene Braems Hvalfiskefarter paa Grønland og Nordlandene fri­ toges 17. Juni 1633 for al borgerlig Tynge. Samme Aar fik de Tilladelse til at optage fremmede Handlende og navnlig fra Holland og Østersøen i Ilvalfangstkompagniet og kunde 1634 afsende 3 Skibe. Videre fik de Tilladelse til at besøge Kronens Strømme under Nordkap og søge Handel og Fiskeri med Hvalfisk og Sømonstra, ligesom til at smelte Tran, hvor de ønskede. 24. Maj 1634 fik de Privilegierne paa Hvalfangst forlængede til 1647; de lød paa Nordland og Grønland, Kri- stiansberg og andre Øer. Blandt andre Fordele kan nævnes deres Tilladelse til at oprette et eget Bødkeri i Kjøbenhavn, men dette maatte ikke hindre Byens Bødkere i deres Næring; deres Folk skulde være undergivne Bremerholms Ret og Kompagniet maatte ligesom det islandske Kompagni toldfrit udføre de Varer, det ikke kunde sælge her1). 1635 fik han Tilladelse til at lade trykke nogle Artikler, hvorefter baade „det gemene Baadsfolk“ og Officererne paa Hvalfangsten kunde have at rette sig, dog maatte intet indføres, som var imod Stads- og Søretten. 1637 fik han et kgl. Orlogsskib til Konvoj for de Skibe, der for til Spitsbergen, men han maatte selv skaffe Styrmænd. Han var en af de 4 Borgere, der 1635 fik Tilsyn med Postbuddene, at de til bestemte Tider passerede de Steder, det var bestemt; men allerede fra 1625 havde han haft Til­ syn med de sælandske Postbud. Han var ogsaa Forpagter

i) Norske Rigsreg. V I 345— 46, 449, 546— 47, 624— 25, 631, 644, 651. Slange S. 749.