KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Børsen.

231

er ubevidst".

Desuagtet fik han for sin Del kun 3 Toppe

Sukker, „som skulde være en Prøve og Foræring14. Dette Kompagni gav Anledning til Oprettelse af Sukker­ huset bag Børsen, men det er forskelligt fra det Afrikanske Kompagni, der 1652 fik Privilegier og som erhvervede sig Besiddelser i Landet Fetu i Guinea. Man ser af disse Foretagender, at Kjøbenhavn i Frede­ rik III’s Tid endnu ikke var bleven nogen Handelsstad af Betydenhed. Handelen paa Østersøen og Norge var vel ret livlig, men hvad der gik ud over disse Farvande var endnu kun famlende Forsøg. De eneste Ilandelsgenier, som Tiden frembragte, var de tydskfødte Brødre Braem og tildels Rente­ mester Hem’ik Møller, men det lykkedes dog ikke at skabe andre Kolonier i fjerne Verdensdele end Tranquebar eller andre Handelsforbindelser af nogen Varighed. Det var ikke Kristian IV ’s Skyld, ti han havde den mest levende Interesse for Handelens Udvikling, men hvad hjalp alle Privilegier, naar der ikke var nogen stor og dristig Aand, der kunde benytte dem. For i Lighed med, hvad der fandt Sted i Udlandets store Handelsstæder, at samle Handelen om et fælles Midt­ punkt. fattede Kristian IV Planen til B ø r s e n , der er Stadens anseligste Mindesmærke om denne Konge, idet den ved sin Størrelse, 203 Alens Længde og 33 Alens Bredde, og ved sin Udstyrelse med de mange udhuggede Figurer, vil gøre Indtryk paa enhver Forbigaaende. 4. Maj 1619 afsluttede Kongen Kontrakt med Lorens Stenvinkel og Herman Rolle- fink om Udførelsen af alt tilhørende Stenhuggerarbejde. I Slutningen af Aaret udstædtes derpaa Befaling til de omkring­ boende Bønder, der tilhørte Kronen eller offentlige Stiftelser, om hver at køre 4 Læs Kampesten til Fyld paa Grunden. Straks i det ny Aar tog man fat paa Arbejdet, og 2 Møller sattes i Arbejde med at udpumpe Vandet. I Maj 1620 be­ gyndte Murmesteren Morten Weichard paa Muren, for hvilket Arbejde han efter Kontrakt skulde have 2600 Rdl. Kurant.