KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Børsen. Postmesteri.

233

Siderne og Boderne var i Midten; de blev første Gang ud­ lejede 1632, men de Kældere, der var færdige, havde allerede været udlejede flere Aar før, en vides fra 1628, men mange af dem var ubrugelige, især de paa den vestlige Side. 1. Marts 1630 udstædte Kongen et aabent Brev til Kræmmerne i Kjøbenhavn, hvori de opfordredes til at angive for Stat­ holderen Frands Rantzau, om de havde Lyst til at leje Kramboder paa Børsen, da Kongen heller saa dem besatte af sine egne Undersaatter end af Fremmede, da han nu var til­ sinds med det første at lade dem fuldende. Efterspørgslen var imidlertid liden, og Kongen maatte derfor 29. Maj 1631 forbyde alle udenlandske Kræmmere, som kom til Byen, at staa andre Steder med deres Kram end paa Børsen, der skulde staa aaben fra Kl. 6 — 11 og 1— 8 . Efterhaanden gik Søgningen fremad, 1634 blev M. Valentin udnævnt til Notar paa Børsen, og senere paa Aaret blev ansat en Børsmester og Postmester, der skulde oppebære Lejen af Boderne, lukke dem til de bestemte Tider, have Tilsyn med, at der ikke brugtes Ild i de uederste Boder og at Ingen førte uskikkeligt Levned. Han skulde ogsaa forestaa P o s t m e s t e r i e t og især have Tilsyn med, at Kongens Breve ikke blev forlagte og at Postbuddene paa Børsen, hvor de blev expederede paa Rejse med Brevene, ikke blev forsømte. Det viste sig at have været en Fejl, at de kjøbenliavnske Handlende ikke mere havde benyttet Boderne paa Børsen, Fremmede søgte til i Mængde og det blev Mode for Stadens fornemste Damer at komme der. Saaledes fortæller Ogier fra sit Ophold her 1634, at Børsen var afdelt i 2 lange Gange og at her solgtes Klædevarer og hvad der henhørte til Pynt. Her samledes fornemme Folk, ogsaa Kvinder, solv Kongens Døtre, ledsagede af andre Damer. Hollænderne bragte hvert Aar ny udkomne Bøger hertil, hvorfor ogsaa lærde Folk gik paa Børsen1).

*) Schlegels Samlung zur dån. Gesch. I 3. 165.

Made with