KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

266

Strid mellem Præsterne.

nu selv meget mod sit Ønske en dansk Kapellan beskikket 1660, der lønnedes af Menigheden1), men da der samme Aar ansattes en tydsk Præst, blev Kapellanen igon afskaffet 1663, og først 1683 fik Mag. Rasmus Byssing en personel Kapellan, som han selv skulde lønne. Den tydske Præst, der kaldtes i Somren 1660 af den tydske Menighed, var Mathias Hildebrandt, der tillige var Præst i Ny Hollænderby (Frederiksberg), og han fik Kongens Stadfæstelse paa den Betingelse, at Menigheden selv lønnede ham. Han blev 1663 tillige Præst for Garden og er altsaa Kjøbenhavns ældste Garnisonspræst. Det er derfor, det 24. Dec. 1667 blev befalet, at Gardernes Standarter skulde op ­ hænges i Kristianshavns Kirke, naar nogen af dem afgik ved Døden. Grunden til Stridighederne laa i, at der ikke fra først af var afstukket visse Grænser for enhver Præsts Myndighed; den danske Præst betragtede den tydske som sin Kapellan, og den tydske, der var selvstændig kaldet af den tydske Menighed, vilde ikke underordne sig. Indtægterne, der var knappe paa begge Sider, var det vanskeligt at enes om. Efter megen Strid forligedes begge Parterne ved Biskoppens Mellemkomst 2. Maj 1665 om følgende Punkter: Enhver beholdt den Tjeneste, han hidtil havde haft, men da Mathias Hildebrandt ikke gjorde Tjeneste ved Højmessen paa Grund af sit Embede i Ny Hollænderby, lovede han at hjælpe Sognepræsten i andre Maader med saa god en Vilje, som naar han selv i Trang kunde begære hans Hjælp. Med Hensyn til Accidenser skulde Hr. Rasmus Byssing have dem, der faldt ved Højmesse, og Hr. Mathias dem, der faldt ved Fro­ prædiken, undtagen naar ved Brudevielse den ene Person var dansk og den anden tydsk. da skulde Ofret deles. Da alle i Sognet burde erkende Hr. Rasmus for deres Sogne­ præst, lovede Hr. Mathias ikke at hindre ham i Offer og

0 K. D. V 718.