KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Skibsbyggere. Bagere. Møller.

286

kunde betros ham i hvad hans Kunst angik1). 1668 var her saa mange Bartskærere, at de kunde danne et Lav, der 21. Okt. fik de samme Artikler som de i København. 9. Feb. 1643 fik Johannes Conradus Saurius Tilladelse til at nedsætte sig her og bruge sin Kunst hos dem, der be­ høvede ham2), men om han var Bartskær eller en Slags Speciallæge, er ikke godt at vide. At der dreves S k i b s b y g g e r i her i Kristian IV’s Tid er udenfor al Tvivl, saaledes fritog Kongen 22. Marts 1642 de Tømmermænd, der arbejdede paa de Skibe, som Rasmus Jensen med det første vilde lade opbygge for Kjøbenhavn og Kristianshavn, for kgl. Tjeneste og Udskrivning3). Rasmus Jensen Hellekande ejede en Grund i Strandgade. Kongens Skibs- bygger David Balfour havde ogsaa Skibsværfter ved den gamle Grønnegaards Havn, hvor han havde indtaget et Stykke af Strandgade til „et Fortov og Skibsbyggerplads“, se oven­ for S. 270. 1656 fik David de Neel 12 Aars Eneret til at sælge Master, Spir og Rundholter i Kjøbenhavn og Kristianshavn og Tilladelse til med hvert af Kongens Koffardiskibe, der sendtes til Norge efter Tømmer, at faa 4 Master med4). Med Hensyn til B a g e r n e forbød en kgl. Forordning af 10. Sept. 1635 dem paa Kristianshavn eller Bønderne paa Amager at indføre Brød til Kjøbenhavn, ligesaa lidt som Bagerne i Kjøbenhavn maatte føre Brød hertil, men det stod enhver Borger i de 2 Byer frit for selv at hente Brød, hvor han vilde. 1649 udvistes der Bagei’ne en anden Plads end den, de hidtil havde haft til at udsælge Brød p a a 5). Den første Mø l l e paa Volden anlagdes 1646, da Steffen Meyer fik Skøde paa en Grund i den vestre Rundel under Volden, hvor han havde ladet oprejse en Vejrmølle, hvoraf han aarlig skulde yde i Rentekamret 8 Rdl. 1652 fik Hans Hoppe Skøde paa en Møllebanke i det søndre Bolværk.

') K. D. V. 193—94.

2) K. D. III. 244.

3) K. D. III. 229.

') K. D. III. 4 5 0 -5 1 .

5) K. D. III. 149, V. 323.