KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Forstæderne.

382

tidligere vist Vejen og 1546 kom de Fattiges Kirkegaard udenfor Nørreport. Nogen egenlig Bebyggelse af Gimndene udenfor Portene kom dog først i Stand ved en kgl. Befaling af 1. Okt. 15671). Magistraten havde nemlig berettet, hvorledes der udenfor Staden laa nogle Haver og øde Jorder, der tilhørte Byen, og at mange begærede at faa af disse Grunde til Ejendom imod at lade dem indhegne og sætte god Købstads­ bygning derpaa, hvori Kongen ogsaa indvilligede, dog saa­ ledes at Grundene ordenlig skulde afmaales og skikkelige Gader og Stræder lægges imellem dem; Køberne skulde da opføre god Købstadsbygning derpaa med Huse, Tegltag og Plankeværk. Det varede ikke længe, inden der skede en ikke ube­ tydelig Udflytning, hvilket ogsaa| kan ses af en Grundtegning af Staden fra Fredi’ik II’s Tid, hvor der udenfor Byen, navnlig i Strækningen fra Jermers Skanse til Østerport findes en Mængde Havepladser afsatte med Indhegninger og Huse med mellemliggende Stræder; den største Bebyggelse var dog ifølge denne nærmest udenfor Nørreport i Nærheden af Kirkegaarden og Kapellet. De Folk, der flyttede ud, tiltog sig imidlertid forskellige Friheder, hvorfor Kæmneren 1570 paa Bytinget advarede dem, at enten skulde de inden Aar og Dag flytte ind i Byen igen eller ogsaa have Magistratens Tilladelse til at bo der og desuden tage Del i Kongens og Byens Tynge, ligesom om de sad indenfor Portene. Desuden maatte ingen fordriste sig til at afhænde deres Kaalhaver eller Træhaver til nogen inden- eller udenbys Mand uden med Magistratens Samtykke, ved hvilket Paabud man vilde bevare et Tilsyn, med hvilke Folk der kom til at bo paa Stadens Grund og sikre sig imod, at fremmede efterhaanden kunde erhverve sig store Dele af denne. Det skulde ogsaa

!) K. D. I 438—39.