KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Befæstningen.

437

igery at Befæstningen er forfalden og at der burde tænkes paa at gøre noget i Tide, bvis der skulde komme noget paa. Borgerne klagede i Marts næste Aar over Udgifterne under Dyrtiden og Arbejdet blev opsat til bedre Tider. Først 1581, nogle Aar efter Krigens Ophør, toges der fat paany. Der lagdes en Skat paa alle Gaarde undtagen Gejstlighedens, og selv af Adelens maatte der ydes et halvt Aars Husleje. Dette Arbejde er det, der tillægges Kristoffer Valken- dorf, om hvem det siges, at han 1581 „har ladet begynde ved Nørreport med at sætte Yolden om til Østerport med stor Kamp og ladet færdiggøre og arbejde paa Yolden. Desligeste har han ladet gøre den Skanse og Hvælvingen og Mur i Nørreport og har selv givet dertil af sin Penning og har haft sine egne Arbejdskarle hver Dag paa Yolden i Arbejde med Borgerne, at det skulde gaa for sig.“ Saa storartet, som det lyder i denne Beretning, har Ar­ bejdet dog nok ikke været, det er næppe noget nyt, der er kommet til, men der er alene bødet paa det gamle. Hoved­ arbejdet har været ved N ø r r e p o r t , men med Hensyn til Portene havde allerede Kristian III begyndt at gøre store Forandringer til deres Sikring. 1539— 40 har der nemlig været gjort meget Arbejde ved samme Port og Kongen lod paa egen Bekostning bygge en „Dvenger“ , et rundt Taarn i Muren, tæt derved. Udenfor Porten anlagdes en Bastion eller Rundel og i dennes yderste Del byggedes et Porttaarn. 1581 er dernæst den inderste Porthvælving opbygget, der er fra Frederik II’s T id 1) og var en højst mærkelig Byg­ ning med mange Spir og Gavle, der fremtræder paa flere Prospekter. 1543 blev Stenene fra Muren omkring det foi’rige S. Klare Kloster anvendt til en Rundel foran Y e s t e r p o r t , og 1546 fik Byen Eftergivelse af 1 Aars Byskat paa Grund af Udgifter til samme Rundel. Ø s t e r p o r t er formodenlig om­

x) Jfr. 3. Del S. 357.