KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Nyboder.

450

de løbsk, maatte de skydes eller fanges paa hvad Maade, man bedst kunde. De, som beskadigede Fæstningsværkerne, eller gravede Ler eller Sand indenfor disse paa Steder, der ikke var deres Ejendom, skulde staa til Rette efter Stads- retten som de, der forargede Byens Værn. Møllerne paa de andre Volde maatte ikke have løsgaaende Høns og Svin eller køre uden paa den afstukne Vej, ligesom de skulde være ansvarlige for de Gangstier, som Folk gjorde over Voldene for at hente Vand. De nævnte Forandringer med Fæstningsværkerne frem­ kaldte en Række Udvidelser af Byen. Da Kongen, som vi har set, allerede 1629 ved en simpel Grøft og et Dige ind­ kastede det, som siden blev Ny Kjøbenhavn, der væsenlig var de Haver, han havde afkøbt Borgerne 1606, betegnede han derved, at det var hans Øjemed at forene dette Omraade med Byen. En Del af disse Haver anvendte han til Anlæg af R o s e n b o r g og dens Have, der regnes .for at være fuld­ endt 1625. Det byggedes selv som en lille Fæstning med Grave omkring, men det kunde dog kun have liden Betyd­ ning som Punkt i Byens Forsvar, hvorfor det ogsaa siden kom til ligge indenfor Byens Volde. I den paatænkte ny Bydel anlagdes derefter Toldboden ved 1630. 1625 var der lagt Planer til N y b o d e r og den runde S. Anne Kirke og faa Aar efter begyndte Opførelsen af de første, der kaldtes S. Anne Boder eller de ny Baads- mandsvaaninger. 28. Jan. 1631 paalagde Kongen en Afgift i 3 Aar af alle Skibe til deres Opførélse. Kongen havde overvejet den store Skade, som Handelen og Søfarten led ved den aarlige Udskrivning af Baadsmænd, hvorfor man kunde frygte for, at de bedste Søfolk efterhaanden vilde forlade deres Fædreland, og derfor havde han i Sinde at danne et fast Korps af Søfolk med fri Bolig 1). Man kunde maaske længe have været uvis om det Aarr

■) K. D. V 121.