KjøbenhavnHistori_2_4_1536-1660

Byens Udvidelse 1650.

4 5 3

Aar forsyne denne med lovlig Købstedsbygning, men ved den forordnede Kanal bygge Bolværk inden 2 Aar. Adelen skulde der forundes Plads til Borgegaard, Staldgaard og Haver, naar der byggedes inden en bestemt Tid, ligesom de af Borgerskabet, som vilde bygge Staldrum, ogsaa kunde faa større Plads og noget Ilaverum. Da den gamle Østervold var sløjfet, var Byens Areal indenfor Yoldene blevet udvidet til det dobbelte og det gjaldt nu at skaffe Bebyggelse paa de øde Strækninger, der, som omtalt, næsten alle tilhørte Kongen. 29. Maj samme A a r1) udlovede Frederik III forskellige Privilegier for dem, der vilde bygge i den ny By. For det første fik de alle de Friheder og Rettigheder, som Kjøbenhavns Indbyggere var i Besiddelse af. Dernæst fik de 12 Aars Frihed for Skat og Indkvartering, baade naar de byggede fra ny af og naar de til Udlæg af Gader og Pladser maatte afbryde ældre Huse °g bygge paany, ligesom de i samme Tid fik Toldfrihed for Bygningsmaterialier. De, som vilde opfylde Stranden paa de Steder, der i Planen for Bebyggelsen hed Kongens og Dron­ ningens Dam, eller vilde udgrave Kongens, Dronningens og Prinsens Kanal, fik 15 Aars Frihed for Skat og Indkvar­ tering og maatte nyde al Fordel af deres Fortov ud til Havnene og Kanalerne med Bolværkspenge af de der lig­ gende Skibe. Det blev forbudt at opføre Bygninger ud paa Gaden indtil Rendestenen, men enhver, der vilde have Skur, Udbygninger eller Svibuer udenfor sit Hus, skulde indvige paa sin egen Grund, at Gaden ubehindret kunde beholde sin Bredde. I den ny By var der altsaa ikke Tale om Grund­ ejernes Ret til Fortovet, der efterhaanden gik over til at anses for Kommunens ligesaa vel som selve Gaden. 1656 lod Kongen Magistraten tilskrive, at eftersom en Del ikke rettede sig efter Forordningen med Hensyn til at lægge Stenbro paa Fortovene udenfor deres ny Byggepladser,

') K. D. III 335.