KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hele Slottet, men ikke fundet Brandredskaberne i ønskelig Stand eller i tilstrækkeligt Antal. Adskillige Kaminer og Skorstensrør va r ikke ind ­ r e t te t med tilbørlig Forsigtighed, og paa liere Hølofter var Høet stoppet tæ t om Skorstensrørene. Fra et af Hølofterne var der oven i Købet Gennemgang til et Snedkerværksted. Det blev overdraget Vicebrandmajor Mentz a t istandsæ tte Brand red ­ skaberne („den store Maskine, som staar i Sprøjtehuset under Slottet, den store engelske Sprøjte, som staar i Vognremisen, 4 Gemaksprøjter og 2 Kompagn isprø jter“) og a t levere yderlig 4 Gemaksprøjter og 10 Kompagnisprøjter, saaledes a t S lo ttet ialt fik 22 Sprøjter. For et aarligt Vederlag af 166 Rdlr. skulde han passe Slottets Sprøjter og andre B rand ­ redskaber, „smøre og lapsalve dem“ . Desuden blev der anskaffet en Del Vandtønder og -kar, navnlig til Lofterne, og paa Lofterne over Staldene blev anb rag t tre store Vandbeholdere af Kobber. Derimod maa tte de foreslaaede tre Trykværker, der skulde have presset Vandet op i store Marmorbeholdere paa Loftet, vente til bedre Tider. Det samme maa tte Forslaget om, a t Mentz mod et aarligt Vederlag paa 200 Rdlr. skulde inspicere Brandvag terne paa S lottet 2—3 Gange om Ugen2). Slo ttet havde fra sin Opførelse et meget indviklet System af murede Kanaler med deri anbragte Kakkelovnsrør, som i alle Retninger k ryd ­ sede S lo tte t og bl. a. førtes ud under Gulvene i de lange Gange. An­ bringelsen af disse Rør havde ved Slottets Bygning været overdraget en „Pla ttenslager“ Jensen, som havde uda rbe jde t et nøjagtigt Kort over deres Beliggenhed og senere fik det Hverv a t holde Rørene rene. Ved hans Død gik Korte t og Rensningsarbejdet i Arv til hans Søn. Da nu Bygningsdirektionen fand t Betalingen for Rensningen for høj, beslu t­ tede man — trods Slotsfogdens meget energiske Advarsler — a t bort- licitere Arbejdet; det blev overdraget en svensk „Pla ttenslager“ for en Betaling, hvorom Slotsfogden udtalte, a t han ikke begreb, hvorledes Svenskeren vilde kunne bestride Omkostningerne til Folkeløn, naar Ar­ bejdet skulde gøres saa ofte og saa forsvarligt, som det burde. Trods alle Forbedringer kunde Bygningsdirektionen saaledes ikke fjerne den Fare, der truede fra Skorstenene og Kanalerne, og i April 1779 udta lte den, „a t Skorstensbrand oftere hænder paa Slottet, end det 192