KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

skulde formodes efter den indførte Orden og Opsigt med Kakkelovnenes og Skorstenenes Fejning og Rørenes Rengørelse. Vi har inte t sikkert Middel kunnet udfinde derimod, thi den glacerede Sod, som sætter sig i Skorstenene, kan ikke af Skorstensfejeren afhugges uden a t beskadige Skorstensrørene, og skønt denne Sod ikke let bringes i Brand, sker det dog ved den umaadelige Mængde Brænde, Domestikkerne undertiden propper i Kakkelovnene, hvorved Rørene gøres gloende, som smelter og tænder den sig omkring Tuden i Skorstenene samlede Sod“. Kunde Bygningsdirektionen saaledes se den Fare, der altid var til Stede, saa havde Befolkningen som sagt den Opfattelse, a t Slottet ikke kunde brænde. Derfor gjorde det in te t videre Ind tryk straks, da det den 26. Februar 1794 rygtedes, a t der var Ild i S lo tte t3). Ilden udbrød om Eftermiddagen mellem Kl. 3 og 4 i øverste Mezzanin og Etagen neden under i Arveprinsens Søns, Prins Kristians, Værelser i Hjørnet mellem Ridebanen og Tøjhusgaarden. Ilden naaede meget snart Tagetagen, og dermed var Slottets Skæbne afgjort; thi her traf den, foruden en hel Skov af Trækonstruktioner, der bar Tagets tunge Kobberbeklædning, ogsaa et stort Oplag af Tømmer og Brædder. Hertil kom, a t hele Tagetagen i alle Slottets Fløje dannede eet stort Rum, og a t man kun kunde bekæmpe Ilden med de mindre Gemak- og Kom­ pagnisprøjter, der kunde bæres rund t i Slottet. De større Sprøjter vilde man sikkert heller ikke have kunnet forsyne med Vand, da Trykvær­ kerne jo ikke var blevet anskaffet. En Forfa tter paastaar ydermere, at Gemaksprøjterne og de fyldte Vandkar, der skulde findes i øverste Etage, efter Sædvane var i Uorden. Ilden bredte sig hurtigt, og allerede Kl. 5 om Eftermiddagen stod Højesteretsfløjen til venstre for Indgangen fra Ridebanen i lys Lue. Kl. 8 om Aftenen blev det store Taarn og Spir ud mod Ridebanen an ­ grebet, Taarne t med Klokkerne styrtede til Jorden Kl. 10 Aften, sam­ tidig med a t Fløjen mod Slotspladsen blev antændt. Kl. 1 Nat brændte Slotskirken og Garderkasernen og nogle andre Bygninger, der laa ved Siden deraf. Hele Slottets Hovedbygning var nu kun et kæmpemæssigt Baal. Om Morgenen den 27. Februar 1794 var der af det tidligere saa stolte Kristiansborg — foruden nogle sværtede Mure — kun Sidebyg