KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

ningerne med Buegangene om Ridebanen tilbage; nogle enkelte Kældre under Ridebanefløjen og under en Del af den ene Sidefløj var ogsaa bevare t. Fra alle Sider va r man enige om a t rose Københavns Indbyggere for det Mod og den Kækhed og Raskhed, de udviste under deres Bestræ­ belser for a t redde det mest mulige af Slottets Kostbarheder; især rostes Matroserne og Holmens faste Stok; men mange maa tte betale med Livet, idet de trængte for langt ind og forvildede sig i Slottets indviklede og røgfyldte Gange og Gemakker, hvor de blev omringet af Ilden eller bedøvet af Røgen. Ialt menes der a t være omkommet over 70 Menne­ sker, idet der savnedes 14 af Staldpersonalet, 50 Matroser og nogle Brandfolk, Bryggerknægte og Arbejdskarle4). Naar det trods det udviste Mod ikke lykkedes a t redde mere, end der blev, skyldtes det den Omstændighed, a t Pub likum i lang Tid af Vagten blev nægtet Adgang til Slottet, og da man senere gav Folk Adgang, var meget af den kostbare Tid gaaet tab t. Desuden hindredes Rednings­ a rbejdet paa flere Steder af Hoffunktionærernes Malkonduite. E fter Branden mente man a t kunne fastslaa, a t Ilden stammede fra Kakkelovnsrørene. De, der boede i Nærheden af Prins Kristians Ge­ makker, oplyste, a t de endog i nogle Dage før Branden havde hørt lige­ som en brølende, buldrende Lyd, uden a t de dog havde kunne t forklare sig, hvorfra Lyden kom. Man var ikke sen til a t tilskrive en mangelfuld Rensning af Kakkelovnsrørene Skylden for Ulykken. Myndighederne havde dog en anden Opfattelse5). Til alt Held bar Vinden under Branden i sydøstlig Retning. Derved blev Ministerialbygningerne, Gehejmearkivet og det kongelige Bibliotek samt Bygningerne om Ridebanen skaanet af Ilden. Da Branden var paa sit højeste, og Slotskirken brændte, var derimod store Dele af Byen s tærk t truet. Den stærke Storm om Na tten havde ført en hel Gnistregn ind over en stor Del af Byen, saa flere af de nærmestliggende Gader Dagen efter Branden var helt hvide af Støv fra Slottets mange Gibs- lofter. Naar der ikke skete større Skade i Byen, skyldtes det, a t det i længere Tid før Branden havde været fugtigt Vejr, saa Tage, Gavle, Render og andet udvendigt Træværk var vaad t. Takke t være Slottets 194