LivetIKjøbenhavn

116

et dagligdags Skuespil. Hvor vare vi dog tarvelige og langt tilbage! Man maa imidlertid ikke tro, at vi Byfolk den­ gang vare saadanne Hjemmefødninger, at vi ikke kjendte andre Træer end Kongens Haves og F rede- riksbergs. Yi udstrakte vort Kjendskab til Naturen dog i det Mindste en Mil videre, til den kjære »Skov«, om ogsaa dette Begreb dengang var a f langt snevrere Dimensioner end nu. Man kjendte ogsaa da Skovture, og det rigtig fornøjelige og po­ etiske Skovture, der for lange Tider efter kunde forfriske Ens Sind og Legeme til at bære Livets dagligdags Prosa. Nutildags er jo al Poesien vegen fra vore Udflugter i Skoven: man sætter sig i den saa uendelig prosaiske Jernbanekupe, ærgrer sig^ over den snegleagtige Kjørsel og gisper efter et frisk Vindpust, løber et Par Timer om i Skoven uden at faa Vaadt eller Tørt og maa saa lystre P i­ ben, naar Klokken er slaaet til at vende lijem. Nej, det er sandelig ikke meget poetisk og bliver det endnu mindre ved at kunne gjentages et Par Gange om Ugen for et Par Skilling. Saa var rig­ tignok en gammeldags Skovtur noget ganske Andet;, de ugelange glade Forudfølelser af den store Dag, der forestod; de hyggelige smaa Forberedelser af de mange til en saadan Tur fornødne Rekvisiter; det hjertelige Samraad med Venner og Slægtninger, der skulde være Meddeltagere; Omhuen for at faa en rigtig god og rummelig Vogn og et Par pæne Heste;.

Made with