LivetIKjøbenhavn

117

Ængstelsen for at Vejret, som i flere Dage havde truet, skulde netop bryde lus paa den for længe siden berammede Dag; den glædelige Overraskelse at finde en skyfri Himmel og en straalende Sol, naar man tidlig paa Morgenstunden sprang op af sin Seng for at udspejde Vejrets Beskaffenhed; den livlige Summen af de glade Gjæster, der efterhaan- den samlede sig; den med Smaaintriguer forbundne Placeren paa Vognen eller paa Vognene; Indaan- flingen af den friske Luft; Synet af de frodige Mar­ ker; de velsmagende Maaltider under Træernes ’* Skygge; Spadsereturen gjennem de ubekjendte Egne; Hjemkjørselen i den kjolige Aftenvind, — kort sagt,: Alt hvad der dengang hørte uadskillelig med til en Skovtur dannede et saa yndigt poetisk Hele,- at Erindringen derom ikke saa snart udslukkedes, råen ofte lod en saadan Dag staa som et Lyspunkt for Ens hele Liv. Ved »Skoven« forstod man i hine Tider egent­ lig kun Charlottenlund, der er det oprindelige Val­ fartsted for de frisk-Luft-søgende Kjøbenhavnere. Hertil kunde man dengang, da Fødderne endnu ikke vare saa ømme, let gaa, og store vare de Ska­ rer, der navnlig om Søndagen fyldte den langs m ed. Strandvejen løbende brede Fodsti, der ofte om Af­ tenen gjenlød af glade Menneskers Sang. Det manglede dog heller ikke paa anden Befordring til Skoven, da der ved østerport og ved Triangelen, især i den fire-Ugers Kildetid, holdt Masser a fK a-