LivetIKjøbenhavn
126
i Ordrup og dets Omegn, men det hele Villa kvarter mellem Charlottenlund og Rungsted eller endnu videre er skudt op af Jorden siden dengang, begunstiget af Jernbanen og fremfor Alt af de se nere Ttders gunstige Pengeforhold og dermed føl gende store Fordringer til Livet. Handlende og Forretningsmænd kunde dengang ikke tænke sig Muligheden af at ligge paa Landet en hel Sommer og vilde'ikke have havt Ro paa sig, om de ikke vare saa nær, at de kunde hore Butiksdoren aabnet om Morgenen og lukket om Aftenen, eller fra de res Dagligstue kigge ud gjennem Glasruden i Kon toret med det stiltiende Sporgsmaal: »Skriver I, Karle?« Nu gaaer det jo ganske anderledes, man kan med Lethed nutildags tjene baade 10 og 20 Tusinde Rigsdaler om Aaret, skjondt man lige efter Borstid damper ud paa sit Landsted og ikke kom mer igjen før næste Formiddag. Det er nok gode Tider vi leve i! — Det skulde synes ganske naturligt, at Øboen længes efter at komme ud at se den vide, vide Verden. Ligesom den i et Bur indespærrede Fugl vist mangen Gang sukker efter at komme lidt ud i det Frie at drage frisk Luft og gjore Bekjendtskab med andre Fugleskabninger, saa maa dog øboen ofte føle Længsel efter at bryde de snevre Baand, der begrændse hans Omraade, og ile ud i den store Verden at se, hvorledes der seer ud og hvad der gaaer for sig. Det gjorde derfor vore
Made with FlippingBook