LivetIKjøbenhavn

127

ældgamle Forfædre, der nok ikke vare meget hjemme, og det gjør ogsaa nu deres Afkom i ølandet England, hvis velstillede Befolkning jo altid er paa Farten. Og herhjemme begynde vi da nu at komme ret godt med i denne Idræt; vi rejse jo nutildags Allesammen, vi have jo Alle seet forskjel­ lige fremmede Lande og have baade været højtoppe mod Nord og langt nede mod Syd. Det var helt anderledes, da vi Ældre vare unge, da bleve vi hjemme paa vore smaa ø e r og vare ligesaa lykke­ lige for det. Sagen var, at i den forjernbanlige Og fordampskiblige Tid Rejser til Udlandet vare noget særdeles Storartet, Bekosteligt, Farligt, Besværligt, Mysteriøst og Uoverkommeligt. Der udfordredes dertil megen Tid, mange Penge, gode Sprogkund­ skaber, stort Mod og kraftig Villie; alle vi legem­ lig og aandelig svækkede Individer, som nu i skare­ vis drage ud for at komme os og nyde Livet, vi vilde slet ikke dengang have været paa vor rette Plads og vilde slet ikke have følt os tiltalte af stormfulde Sørejser i langsomme Koffardiskibe, eller milelange Ture paa vore Ben med Tornystren paa Ryggen, eller døgnlange Kjøreture i en beklumret Veturinvogn. Se, derfor bleve vi hjemme, hvilket ogsaa konvenerede vor meget lille Pengepung bedst. Vort Naboland Sverrig var med Undtagelse af Hel­ singborg og Ramløse ligesaa ubekjendt for os, som Rusland nutildags, da vore kjære Brødre hinsides Sundet dengang paa Grund af gamle Erindringer