LivetIKjøbenhavn

128

ikke vare videre velsete af os. Der var ikke Een blandt Tusinde, der havde været i Kjøbenhavns nu­ værende Forstad Malmø, og vel endnu Færre havde besøgt vore Fosterbrødre i Norge, som nok heller ikke længtes meget efter at se os. Saa vare vi mere velkomne i Hamborg og det store »Vaterland«, som villigt aabnede sine Arme for os. Ikke saa Faa vovede sig med den lille Paket til Kiel eller underkastede sig alle Besværligheder af en Rejse med Diligence, Færgesmakke og Postvogn gjennem Sjælland, Fyen, Slesvig og Holsten for at se den vidunderlige By Hamborg, hvorfra vi fik alle vore Fornødenheds- og Luxus-Gjenstande. Nogle En­ kelte dristede sig videre til Harzen eller Sachsisk Schveitz, de gode Fodgængere vel endog til det rig­ tige Schveitz og Stipendiaterne blandt de Studerende og Kunstnerne helt ned til Italien, men faa vare de Udvalgte blandt Privatfolk, som havde seet Pe- terskirkens Kuppel eller indaandet Orangeluften i Sorrent, og rnaaske endnu færre de, der havde væ­ ret i London eller i Skotland. England var den­ gang som en lukket Bog for os; de Englændere, vi havde seet her, havde ikke gjort noget tiltrækkende Indtryk paa os, deres Sprog og Literatur var os fremmed i hin tydske Periode, og at indlede Han­ del og Samkvem med dem, der havde »stjaalet vor Flaade«, — nej det var ikke tiltalende. Derfor lode vi det Folk og det Land, der nu er rykket os saa nær og er bleven vor naturligste Forbundne, skjøtt'e