LivetIKjøbenhavn

129

sig selv, indtil vi endelig fik -Øjnene op for dets Betydning for os. Men om man nu just ikke havde alle de Egen­ skaber, der dengang udfordredes til at foretage en Udenlandsrejse, skulde man dog mene, at Datidens Kjøbenhavnere nok kunde rejse lidt omkring og se deres Fædreland. Det var dog ligesaa skjønt den­ gang som nu: Møens Klint var ligesaa liød og stejl, Gribskov ligesaa grøn og storartet, Bregninge Kirke ligesaa høj og Himmelbjerget ligesaa maje­ stætisk som nutildags. Men der er den lille For- skjel, at naar alle disse og mange andre af Lan­ dets skjønneste Punkter i vore Dage dog be­ gynde at blive let tilgængelige, saa var dette ikke Tilfældet i hine Tider: de laa i deres ensomme Skjønhed og Majestæt, ukjendte mangen Gang af de nærmest Boende. Der gik vel dunkle Sagn, begrundede paa enkelte dristige Turisters Beretnin­ ger, 0111 at Udsigten fra Himmelbjerget paa en Au­ gust-Aften, naar Lyngen staaer i Blomster, var ganske henrivende, at Vesterhavet i Oprør var im ­ ponerende at betragte fra Bulbjerg, at Sandklitterne vare nogle kuriøse Tingester at se, at Liselund var et fortryllende Sted o. s. v., men Ingen vidste no­ gen rigtig Besked derom og Ingen gjorde Alvor af selv at undersøge Sagen. Og det er ej at undre sig over, da Adgangen til alle slige Steder var yderst besværlig og kostbar. Vort offentlige Befor­ dringsvæsen var nemlig ikke rigtig godt dengang; 9