LivetIKjøbenhavn

130

Dampen var først for nylig traadt i Menneskets Tjeneste, og vi gode Danske have aldrig været saa meget ivrige paa at tilegne os de nye Opfindelser. Et Dampskib havde vi vel Alle dengang i det Mindste seet, men 0111 et Jernbanetog havde vi kun meget dunkle og uklare Forestillinger, hvilket da heller ikke var saa underligt, da den første egent­ lige Jernbane byggedes i England kun et Par Aar før den Tid, vi her tale om, nemlig i 1835. Man var altsaa henvist endnu ved det Lav 1839—40 til Sejlskibe og med Heste forspændte Vogne, og selv disse sidste lode dengang meget tilbage at ønske. De kjære gammeldags hvid- og rødmalede stive Postvogne med Pindestole uden Fjedre sang vel paa deres sidste Vers, men viste sig dog af og til i mere afsides liggende Egne. De maatte vige Pladsen for de saakaldte Dagvogne: store Fjedervogne med Sæ­ der til to eller tre Personer og trukne af to eller fire Heste; de løb regelmæssig en eller to Gange ugentlig mellem Kjøbenhavn og de fleste Kjøbstæ- der. Det var en meget god Befordring, der kunde, som vi vide af Carl Bernhards Noveller, have en vis romantisk Tiltrækning, men de vare dog i Regelen kun beregnede paa og benyttede af dem, der abso­ lut skulde befordres fra et Sted til et andet, som Handlende, Forretningsmænd, ferierende Skolebørn 0 . s. v. At gjøre Lystture til fjerne Steder pr. Dagvogn faldt vel neppe Nogen ind, det var baade for dyrt og for langsomt. Endnu mindre egnede