LivetIKjøbenhavn
148
var det, man gjerne vilde have standset lidt ved at faa Lov til at tale et Ord med om Landets Penge sager. — Der laa et hemmende Baand paa Trykkefrihe den i Danmark for en Menneskealder siden. Denne Nød kom endda ikke saa meget fra selve Trykke friheds-Anordningen af 27. Septbr. 1799: der maajo dog selv i det frieste Land værnes om Rigets, Kon gens, Regjeringens og den private Mands Ære, F ri hed og Velfærd, om maaske endog ikke Misbrug af Pressen behøve at straffes med saa store Straffe som Tabet af Livet, Landsforvisning, Fængsel, be tydelige Bøder o. s. v. Den i sig selv strenge og skarpe Trykkefrihedslov var imidlertid gjort endnu skarpere ved de i Tidens Løb udkomne forklarende og skærpende Tillægsbestemmelser, f. Ex. Plakaterne og Reskripterne af 1810, 1814 og 1837. Hvad der i hin Tid, hvorom vi her tale, især fandtes saa trykkende var Forbudet mod at optage politiske Ef terretninger i Dagbladene, med mindre disse havde et særligt Privilegium derpaa; endvidere Tillægs straffen til Fængsel og Bøder, at Forfatteren af en som lovstridig anseet Artikel blev sat under Censur for en kortere eller længere Aarrække eller maaske for Livstid; fremdeles det daglige pirrende Tilsyn med Pressen, at intet Dagblad eller periodisk Skrift eller Værk under 24 Ark turde omdeles eller for handles uden først at være sendt til Eftersyn hos »Politiets Medhjælp«, der kunde tilbageholde et
Made with FlippingBook