LivetIKjøbenhavn

149

Dagblad indtil 24 Timer og ganske undertrykke det eller stryge enkelte Dele deraf uden nogen videre Motivering og uden at lade Sagen gjøres afhængig ved Domstolene. Dog var maaske Plakaten af 1ste Novbr. 1837 den mest trykkende, idet dens første Paragraf bestemte, at om Domstolene end ikke mod den Paagj ælden des Benægtelse turde domme Forfatteren for Brud. paa Loven, kunde de dog idomme ham en klækkelig Mulkt for »Mangel paa pligtskyldig Opmærksomhed«. Det var haarde Vilkaar, Pressen — og da ogsaa Dagspressen — virkede under i hine os saa nærliggende Tider. Trykket føltes jo ikke, saa længe Nationen ikke var vaagnet til Erkjendelsen af Frihedens uskatterlige Gode, men da Vækkelsen skete og skete — som enhver Vækkelse — i urolige Tider, og da Gjæ- ringen begyndte [og Tungen løstes, da mærkedes Trykket. Et Selskab havde dannet sig for at værne om Trykkefrihedens rette Brug og havde sin store Fortjeneste ved at vække Opmærksomheden for denne Friheds Gode og for den rette og værdige Benyttelse deraf. Ulykken var kun, at der var en­ kelte stridbare Medlemmer i dets Bestyrelse, hvil­ ket bevirkede, at Opmærksomheden ofte droges fra dets egentlige Formaal og gavnlige Virksomhed hen til de evindelige Stridigheder i dets Midte. At det ukaldet opkastede sig til en Slags Censor fandt jo heller ikke Bifald allevegne og delten Pressen i for- skjellige Lejre. Ondet laa langt dybere end at det