LivetIKjøbenhavn
150
kunde læges ved Privatmænds forenede Bestræbel ser, den hele Lovgivning maatte ændres; men der til vare Udsigterne endnu i 1839 kun meget ringe og blev først lidt lysere ved Thronskiftet. Storar tede Adresser indgaves i den Anledning til Stæn derforsamlingen, men imidlertid sukkede Pressen under det svære Aag: det ene Nummer af Oppo sitionsbladene beslaglagdes efter det andet, Pjecer og Flyveskrifter undertryktes, Forfatterne domfæld- tes til Fængsel og Bøder og sattes under Censur; baade Monrad og Claudius Rosenhoif og General krigskommissær Neergaard kunde .Intet lade trykke og udgive uden den betegnende Paaskrift paa Ti telbladet: »Maa trykkes, Reiersen«. Det var først forbeholdt en senere Tid at forandre dette hele sør gelige Forhold. — Af andre i hine Tider brændende Spørgsmaal, der drøftedes i Pressen og indbragtes til Behand ling i Stænderforsamlingen, skal her kun nævnes Spørgsmaalene om Gavnligheden af almindelig Værne pligt, om Postvæsenets Forbedring og om Indførel sen af en ny Kommunalforfatning for Kjøbenhavn. Den sidste Gjenstand maatte navnlig ligge os Kjøbenhavnere særlig paa Hjerte og fandt jo ogsaa snart en for sin Tid ret heldig Afslutning. Af mere almindelig Interesse for hele Landet var der imod Tallotteriets Ophævelse. Den Indtægt, som Staten kunde have af denne Institution, var Blod penge, hvis Udredelse af Folket medførte en almin
Made with FlippingBook