LivetIKjøbenhavn

151

delig Demoralisation baade i de lavere og højere Klasser, baade hos Arbejdsmanden, der lokket af gyldne Drømme bortspillede sin knappe Dagløn, medens Familien sultede, og hos den betroede Em­ bedsmand, der laante af den offentlige Kasse, han havde i sit Værge, for at tilfredsstille sit Raseri og gjenvinde det Tabte. Vi have jo endnu stedse Lot­ terier nok, baade indenlandske og udenlandske, baade med Penge- og Vare-Gevinster, baade private og kongelige, og der er vel sagtens endnu dem, der paa denne Maade øde, hvad de bedre kunde have lagt til Side, men intet af vore nuværende Lotte­ rier er dog saa fordærveligt i sin Rod som Tallot­ teriet. Her var Anledning til hver Uge at kaste sine Smaaskillinger i det bundløse Dyb og Fristelse til at fordoble indsatsen for at gjenvinde det Tabte. Hvem af os Ældre erindrer ikke den hele Scene, naar Lotteriet efter sin Tur blev trukket her i Kjø- benhavn hver tredie Tirsdag. En Estrade var op­ rejst foran et Hus i Raadhusstræde ligefor Vand­ kunsten, og betrukket med rødt Klæde for at til­ drage sig Opmærksomheden. Et Lykkehjul var op­ stillet paa den, hvori først nedlagdes de 90 hylster­ beklædte Nummere, hvorpaa en paa markskrigersk Vis udklædt Vaisenhusdreng førtes frem for med tilbundne Ujne at udtrække 5 af dem, medens Hjulet svingedes rundt mellem hvert Træk og den højre Haand pligtskyldigst vistes frem for at bevise dens Tomhed før Trækket. Hvilken Dødsstilhed i