LivetIKjøbenhavn

155

Ere vi Kjøbenhavnere da nu fornøjede? Eller ven­ der ikke mangen Gang netop nu for -Øjeblikket vor Tanke med et vemodigt Suk tilbage til hine »gode gamle Tider« ? Se vi dog ikke sommetider langt mere end vi ønske af lange Referater om kje- delige Forhandlinger om Smaating? ønske vi ikke undertiden, at vi heller havde een eneste dygtig Mand til at skrive os en fornuftig Lov end hun­ drede Lovgivere, der alle ville have deres Andel i den? Vilde Mangen af os ikke i dette øjeblik give lidt til, at der var sikkret Kjøbenhavn og Kjøbstæ- derne og de store Landejendomsbesiddere et vist Antal Pladser i vor Rigsforsamling, ligesom i de gamle Stænder? Trues vi Ikke-Agerdyrkere dog ikke ofte af et svært Greb i vore smaa Pengeposer netop ved den Skattebevillingsret, som vi i sin Tid saa længselsfuldt begjerede? Faa vi bedre Støvler efter Laugsvæsenets Afskaffelse og bedre Soldater efter den almindelige Værnepligts Indførelse? o. s. v. o. s v. Nej, Tilstanden er ikke i Alt bleven saa lys og pa­ radisisk, som vi i vor Ungdom drømte os; det er Altsammen Forfængelighed! Men dog se vi med Stolthed op paa den Bygning, vi have været med at lægge Grundvolden til og ville ikke tillade en Sten af den at blive rørt af en vanhellig, nedbry­ dende Haand. Der er dog en himmelvid Forskjel paa det danske Folk nu og for en Menneskealder siden. Det var sandt hvad Frihedens Talsmænd dengang paastode, men som man fra den modsatte