LivetIKjøbenhavn

156

Side stemplede som upassende Opposition og illoyal Mistillid til Kongen, at det rette Forhold mellem Konge og Folk kun fremkommer ved at de begge staa frit overfor hinanden. Det var sandt hvad hine Mænd med det uhildede Blik lærte os Yngre, at Frihed er den nødvendige Grundvold for al aan­ delig og materiel Udvikling. Det har vist sig vel­ begrundet, hvad Folkets Ledere erklærede, at Fol­ kets Deltagelse i Lovgivningen og Finantsernes Sty­ relse vilde bidrage til Afskaffelsen af mange Mis­ brug, en bedre Brug af Stadens Midler og en lyk­ kelig Udvikling af alle gode Kræfter. Folket er dog nu vaagnet til Bevidsthed om sin naturlige Bet og vil ikke tillade Nogen at antaste den. Ingen turde dog i vor Tid offentlig foreslaa Laugsvæsenets Gjen- indforelse og begrunde det med, at »som man ikke holder flere Kreaturer paa sin Mark end der kunne finde deres Føde der, saaledes bør der i enhver By normeres et vist Antal Bagere, Skomagere o. s. v. netop til Byens Behov«, eller erklære Petitioner fra alle Klasser af Folket om Borttagelse af trykkende Indskrænkninger for »Uting, der burde brændes«. Ve den, der nu vovede at kalde Trykkefriheden »et Onde, hvis Tryk Nationen ønsker afhjulpet«, og ve selv den mest folkelige Gejstlige, der nu i Adresse- Avisen vilde opfordre Folket til at underskrive en Petition om Absolutismens Gjenindførelse. (cfr. Stændertidenden og Adresse-Avisen 1839 —40). Og et stort Fremskridt er det dog, at ikke Folkets