LivetIKjøbenhavn
157
aandrigste, dygtigste og hæderligste Mænd af Re- gjeringen nutildags befales til at skulle bruge al deres overlegne Dygtighed til at opponere mod For slag om Fremskridt, som de i deres Hjerte kun kunne linde naturlige og berettigede. Det danske Folk er nu i sin Helhed vaagnet til Bevidsthed om et Folks -Rettigheder. Det har endnu sine Førere, sine Ledere, sine Koryfæer, men disse udtale dog kun hvad der rorer sig i Folket og have kun forsaavidt nogen Berettigelse, som de give den i Folket boende Anskuelse et bestemt Præg. Det var anderledes for en Menneskealder siden; da toge vi Andre vore Ledere paa Ordet og fulgte den Fane, de opløftede. Mændene med det klare Blik og den frie Tanke, som Hvidt, Clausen, Schouw, Ussing, David, Drewsen, og blandt de Yngre: Monrad, Lehmann, Grüne, Rosenhoff o. A., de maatte atter og atter søge at opklare Folkets Syn og vække dets slumrende Kraft, og saa fulgte vi Andre med, eftersom vi fik Søvnen gneden af -øjnene. Det viste sig da ogsaa ved de i 1840 til Stænderne indgivne, med Tusinder af Underskrifter forsynede Petitioner, at Folket var begyndt at vaagne. Intet Under, at det derfor følte sig i en stor Taknemlig- heds-Gjæld til sine uforfærdede Ledere og søgte Lejlighed til at afbetale den. Derfor overraktes den 22de April 1839 Algreen-Ussing en prægtig Guldpokal fra »erkjendtlige og fædrelandssindede Medborgere«, derfor] hædredes Drewsen og Schouw
Made with FlippingBook