LivetIKjøbenhavn

158

og Flere ved Festmaaltider efter deres Hjemkomst fra Stænderne i 1840. Det danske Folk var vaagnet til Bevidsthed som Folk, og det tilmed som et dansk Folk, der har en egen dansk Ejendommelighed og en særegen Rolle at spille blandt Nationerne. Den nationale Følelse, der navnlig i 1848 fik et saa mægtigt Stod fremad, var allerede begyndt at vaagne i Trediverne. Det holdt haardt at fåa vore -Øjne aabnede for Fa­ ren fra Tydskland: vi havde indsuget for megen tydsk Lærdom fra vor Ungdom, vi elskede tydsk Sprog, tydsk Digtekunst, tydsk Musik, tydsk Viden­ skabelighed o. s. v., fordi vi ikke kjendte noget Andet og Bedre, men dog begyndte det at gaa op for os, at Dansk nok passede sig bedst for Dan­ ske. Stemmer rejste sig fra det stakkels fortyd- skede Slesvig, der saa sit danske Modersmaal for- kuet og fortrængt i Skole og Kirke og Retssal, og disse Stemmer fandt Gjenlyd i hele Landet, dog især i Kjobenhavn. De liberale Ledere bleve ogsaa den nationale Sags Talsmænd, og derfor skulle deres Navne endnu mere holdes i Ære, fordi det var dem, der først lærte os at sætte Pris paa at være Dan­ ske. Saaledes blev Spiren til al vor nuværende Frihed og vort nationale Sindelag lagt netop for en Menneskealder siden!

Skulde ikke noget Lignende ogsaa kunne siges