LivetIKjøbenhavn

159

at være Tilfældet, naar Talen er om vore religiøse Tilstande. Blev ikke Spiren til vor nuværende Re­ ligionsfrihed og vor Tids religiøse Røre lagt netop for en Menneskealder siden, eller om ogsaa det første Sædekorn dertil allerede var udsaaet noget tidligere i dette Aarhundrede, var det dog ikke som om det skød sine første Blade netop i hin Tid, vi her tænke paa? Det danske Folk er i sin dybeste Grund et gudsfrygtigt Folk: selv med al den Let­ hed, dér viser sig paa Overfladen, er der dog en vis Alvor i Hjertet; om ogsaa det egentlig specifi.sk Christelige her som alle Steder bliver dunkelt for den store Mængde af Navnechristne, saa er der dog en almindelig Trang til at overgive sin Sag i den himmelske Herres Haand og, en vis ubestemt Glæde over Christennavnet, som om der dog maa være nogen Velsignelse knyttet til at være døbt i den treenige Guds Navn. Men en saadan almindelig religiøs Stemning yttrer sig med forskjelligt Liv i de forskjellige Perioder : der er Tider som nu, hvor Livet slaaer i raske Slag, hvor de forskjellige An­ skuelser staa skarpt overfor hverandre, hvor den ene Brydning afløser den anden, hvor kirkelige Spørgsmaal kunne spalte den hele Beholdning i for­ skjellige Lejre; og der er andre Tider, hvor Alt i det Mindste paa Overfladen synes saa dødt og ro­ ligt, hvor Menighedslivet synes slumret ind og al Interesse for det Kirkelige forsvunden; hvor der til­ syneladende hersker den dybeste Enighed, men kun