LivetIKjøbenhavn
162
gjennem Marv og Ben, eller naar Spang i Hel- liggejstes Kirke fængslede sine Tilhøreres Op mærksomhed ved sit livlige Syn paa Christendom- men og sit flammende, blomstrende Sprog, eller naar den unge Katechet Paulli ved samme Kirke udøste sit Hjertes hele Mildhed og Kjærlighed og dulmede det sønderknuste Hjertes Sorg og Angst ved Evangeliets milde Trøst, — saa samlede der sig altid en talrig Skare af andægtige Tilhørere om dem. Og der var jo vel ogsaa andre af Kjøben havns Præster, der dengang vidste at drage en Kreds til sig, En ved en mere lærd systematisk Udlægning af Ordet, en Anden ved en ham sær egen populær Forkyndelse, men i sin Helhed var Kirkebesøget svagt i Kjøbenhavn; den hele dale vende Slægt var ikke opdragen i den gode Skik at søge Herrens Hus paa Herrens Dag. Gik man saa derhen, saa var det da kun for at høre en Prædi ken, eller rettere denne eller hin Prædikant; man havde ingen Ide om, at der var Andet at søge i Kirken eller at der er en særegen Velsignelse at finde i fælles Andagt, Bøn og Psalmesang. Hvis man var tilstede, overlod man til Drengeclioret at svare Præsten paa hans O nske til Menigheden og at sige Amen til hans Velsignelse; det var som om det slet ikke angik mig eller de Andre. Der var dengang — saa lidt som da endnu i vor Tid — nogen fælles Synds- eller Troesbekjendelse; Psalme- sangen var svag og kold som en naturlig Virkning
Made with FlippingBook