LivetIKjøbenhavn

163

af den kolde Evangelisk - christelige Psalmebog og de alene brugte alvorlige Choralmelodier; saasnart Prædikenen var til Ende, skyndte de Fleste sig ud af Kirken uden engang at tage »Velsignelsen« med. Det er ikke underligt, at en saadan Kjulighed fra Menighedens Side maatte virke sløvende ind paa Præsterne, navnlig paa dem, der ikke turde glæde sig ved noget stort Kirkebesøg: en fuld Kirke giver Lyst til at prædike, en tom har netop den mod­ satte Virkning. Medens derfor nutildags en ung Kandidat næsten ingen Lejlighed kan finde i Kjø- benhavn til at øve sig i at prædike, var der i hin Tid hver eneste Søndag god Lejlighed dertil næsten i alle Byens Kirker. Saaledes prædikede Søndagen d. 28dé Decbr. 1839 fire Kandidater og fem Studen­ ter, og Søndagen d. 5te Octbr. s. A. syv Kandidater og fire Studenter! Der var dengang ikke megen Trang til christe­ lige Møder og Forsamlinger. Det varkun de saa- kaldte Hellige, der kunde ønske at samles med hverandre i et privat Hus til fælles Andagt, og saa- danne Forsamlinger holdtes ogsaa en Tid ude ved Kalkbrænderiet under Lindbergs Ledelse. Van­ skeligheden var imidlertid, at slige Møder vare for­ budte og sprængtes af Politiet, hvis man ikke fri­ villig gav dem op af Frygt for Pøbelens Excesser. Politiet spillede dengang en vigtig Rolle paa det christelige Gebet og rakte en villig Haand til at tvinge Forældre til at faa deres Børn døbte i rette li*