LivetIKjøbenhavn

lejede tospændige Karreter eller lukkede Vienervogne, hvorpaa det hele Tog satte sig i langsom Bevægelse til Kirkegaarden. Kirkens Chordrenge sang her en Psalme, Præsten holdt en Gravtale og forrettede Jordpaakastelsen, hvorpaa Følget opløstes. — Uden Tvivl var den hele Akt besværligere og kostbarere for de Følgende, end naar man nutildags gaaer hen i Kirken eller kjører i en Sporvogn til Kapellet paa Kirkegaarden, men det Hele havde dog i hin Tid et Hjemlighedens Familie-Præg, og de som kom med et sorgbetynget Hjerte for at følge deres Kjære til det sidste Hvilested fritoges dog for at være Vidne til det hele forargelige Dyrehavsliv, der nu finder Sted hver Søndag mellem Kl. 12—2 i Nær­ heden af det nye Kapel paa Assistenskirkegaard. Saaledes har hver Tid sine Fortrin og sine Mangler! Den i sig selv maaske lidt overraskende, om ikke just ganske nye eller originale Paastand, at enhver Tid har sine Fortrin og sine Mangler, hvil­ ken synes at fremgaa med en vis Naturnødvendig­ hed af de foregaaende Betragtninger over den svundne Tids religiøse Forhold, denne Paastand finder en stærk Bekræftelse ved en Sammenligning af de æstetiske Tilstande nu og da. Spørgsmaalet bliver vel kun, i hvilken af Perioderne Fortrinene vare mest tydelige og Manglerne mindst fremtrædende. Dog troer jeg nok, at man ved et roligt Overlæg