LivetIKjøbenhavn

208

Værk, som den nutildags aarlig udkommende gronne Skattebog, men havde man havt en saadan, vilde det rigtignok have været grumme smaabitte Sum­ mer, der havde figureret i den, og en V/s p. C. Indkomstskat, som man dengang ikke trængte til og derfor ikke affordrede Byens Indvaanere, vilde have givet et yderst tarveligt Udbytte. De til et udvjklet Pengevæsen horende In sti­ tuter, der nu ere saa mangfoldige og saa blom­ strende, vare i hin Tid højst barnlige og uskyldige. Vi havde vor solide Nationalbank, der netop den­ gang var ved at se sine mangeaarige Bestræbelser for at faa Sulv og Sedler til at dække hinanden kronede med et heldigt Udfald, men alle de nu saa talrige Banker, særlig beregnede for Handlende eller Industridrivende eller Arbejdere eller Laanere eller Landmænd eller Privatister eller Hypothekarer o.A. med deres Afdelinger i ø s t og Vest, der ere skudte op som Paddehatte af den med Guld og Sølv mæt­ tede Jordbund, de vare unødvendige i hine gode Ti­ der. Man havde kun een Bank, nemlig den gamle velfunderede nationale, der havde sit Stenhus med sin Soldateske og sin om Dagen tomme Hunde­ kasse bag Børsen : her kunde Forretningsmænd faa deres Vexler diskonterede paa første Sal, og vi P ri­ vatfolk, som dengang Intet havde at gjøre med Bankforretninger, vi kunde i en mørk Gravhvælving faa vore Sedler byttede med Smaapenge. Saa var der den gamle »Sparekasse«, hvor Tjenestefolk og